Forsiden
Nyheder
Beredskabet         ►Historie
Akutenhed           ►Personale
Køretøjer
Billeder Udrykninger
Materiale nyt
Diverse
Gode råd
Links   
E-mail
LOG ON

 

 

     

Historie

1948:

Vamdrup brandvæsen havde været igennem en enorm modernisering, og nu stod stationen og mandskabet klar til, at hjælpe borgerne på ny.

På dette tidspunkt havde man følgende materiale på stationen: en Opel Blitz brandbil med vandtankbeholder, en påhængsvogn med påmonteret motorsprøjte, samt 275 meter slange.

Disse materialer var efterladt af tyskerne efter 2.verdenskrig, som under krigen var blevet brugt på flyvestationen i Skrydstrup.

Mandskabet på dette tidspunkt bestod hovedsageligt af selvstændige håndværksmestre eller svende, og udgjorde i alt ca. 12 personer. 


1969/70

I dette år var der kommunesammenlægning i Vamdrup. Dette indebar at Hjarup og Ødis blev lagt sammen med Vamdrup kommune. Under disse forudsætninger, blev Brandvæsnet nødt til, at udvide materialet endnu engang, og man købte endnu en Landrover, og troede at det ville slå til. Dette holdte imidlertid ikke, da mandskabet også voksede, derfor blev man også nødt til, at købe en Folkevogn Pickup med mandskabskabine.

Tiderne ændrede sig, og pludselig blev det moderne med ”rullende branddamme” og da man jo altid havde brug for ekstra vand, da de 315 liter som Landrover sprøjten medbragte ikke altid var nok, købte man et brugt køretøj fra Texaco, for den sølle pris af 1 krone og lidt reklame for selskabet i de lokale aviser.


1975

efter alle fornyelser, blev man også nødt til, at udvide stationen i Vamdrup. Her gennemgik bygningen en omfattende modernisering. 

I dag ligger Brandstationen samme sted, med faciliteter for mandskabet, undervisningslokaler og kontor.

Mandskabet er alle deltidsansatte, dvs. bortset fra deltagelse i vagter, kun får betaling når de møder  op til brand.


  1978

Brandvæsnet og byen fik uventet besøg af et japansk tv-filmhold. De var interesseret i den dengang 12 årige Steen Christensen som de havde læst i en avis, var tilknyttet korpset som drenge-brandmand. 

Holdet ønskede, at lave et tv-program om brandvæsnet og den 12 årige knægt. Der blev lavet en realistisk alarmeringsøvelse med Steen i centrum til ære for japanerne. Optagelserne fra Vamdrup blev vist i japansk tv i et børneprogram som blev set af omkring 11 millioner seere. 

Den originale optagelse, som japanerne sendte til Vamdrup for at sige tak for gæstfriheden, opbevares nu på brandstationen.


1988:  

Vamdrup Brandvæsen fejrede 40års jubilæum.


1998: 

Vamdrup Brand & Redning fejrede 50års jubilæum.


2002: 

I dag er der 16 brandmænd, 3 indsatsledere og en beredskabschef som råder over 8 køretøjer og en 18 meter  lang påhængsstige.  

Vamdrup Brand & Redning har i dag 11 direkte brandalarmer  i hus også kaldt (ABA).

Desuden er det ikke kun brand og redning vi beskæftiger os med, vi har også sikring af alle kommunens bygninger i dag har vi tyverialarm på 11 bygninger i kommunen.  

Som noget nyt har Vamdrup Brand & Redning fået uddannet 5 nødbehandlere som både må lægge halskrave og give ilt.

Nuværende Beredskabschef Ole Lauersen, har gennem årene uddannet sig på Statens Brandskole så i dag fungerer han ikke alene som indsatsleder men også som byggesagsbehandler.


05.05.2002

Vamdrup Brand & Redning fik en Hjemmeside.